"Nye" regler for håndbagagen

Fra 6. november 2006 indførtes nye regler for at tage væsker med i håndbagagen. Læs her hvordan du skal forholde dig til det.

De nye EU-regler fra Statens Luftfartsvæsen (SLV) om væsker i håndbagagen

Fra den 6. november 2006 indførtes nye EU-regler for mængden af væsker, som flypassagerer må medbringe i håndbagagen.

Der sker ikke ændringer i forhold til den indskrevne bagage.
EU har vedtaget regler, der begrænser mængden af væske, som flypassagerer må medbringe i deres håndbagage.

Reglerne gælder for alle flypassagerer, der rejser fra EU-lufthavne.

Du må medtage følgende:
  • Væske, gelé og spray – maks. 100 milliliter – svarende til én deciliter pr. beholder. 
  • Du må gerne medbringe flere beholdere (flasker, dåser, tuber mv.), men de skal kunne være i en gennemsigtig én-liters pose, som skal være lukket.
  • Posen skal være genlukkelig.

Væsker og væskelignende stoffer omfatter geléer, cremer, blandinger af flydende og faste stoffer samt indholdet i beholdere under tryk, f.eks. vand, tandpasta, hårgelé, drikkevarer, suppe, saft, parfume, barberskum, aerosolspray og andre stoffer med lignende konsistens.

Undtagelser fra reglerne
Visse væsker og væskeformige stoffer er undtaget fra EU’s regler. Det drejer sig f.eks. om babymad, medicin og lign., som må medbringes til brug på flyrejsen i større kvanta end 100 milliliter. Vær opmærksom på, at sikkerhedspersonalet kan bede om dokumentation for væskens ægthed.

I den indskrevne bagage må du gerne medbringe væsker i større mængder end angivet ovenfor.

Pak – hvis muligt – ALLE væsker ned i den bagage, der skal indskrives ved check-in. På den måde slipper du for at pakke håndbagagen anderledes. 

Det toldfrie salg berøres ikke af ændringerne. Varer der købes i lufthavnen efter passage af sikkerhedskontrollen (herunder spiritus, parfume og andre væsker) er undtaget fra de nye regler. Der kan altså handles toldfrie varer i lufthavnen som hidtil. Eneste ændring er, at varerne bliver udleveret i en forseglet pose, og at de skal opbevares i denne frem til slutdestinationen.

I Lufthavnen
Ved sikkerhedskontrollen skal flypassagererne fremvise de beholdere, man medbringer, som indeholder væsker eller væskeformige stoffer.

  • Du skal tage dit overtøj af (jakke, frakke mv.), da dette skal screenes for sig selv. Overtøj placeres på båndet, før du selv går igennem sikkerhedseftersynet. 
  • Hvis du medbringer større elektronisk udstyr – f.eks. en bærbar computer – skal dette også screenes for sig selv og skal derfor tages ud af tasken og lægges på båndet, før du går igennem sikkerhedseftersynet.
  • De nye regler træder i kraft mandag den 6. november 2006 og omfatter alle lufthavne inden for EU samt lufthavne i Norge, Island og Schweiz. Reglerne vil være gældende indtil videre.

Yderligere information finder du på Statens Luftfartsvæsens (SLV) hjemmeside www.slv.dk, hvor du også kan læse om undtagelserne. 

  

 


 
 
 
 
 

 

Easy Auto Parts DE
Finden sie eine gute Hinterachse fuehr Iht Auto bei Easy Auto Parts
Hinterachse

TOP
ToTalFerie.dk ..en RelaXa-Portal - Bilsbækvej 76 - 8300 Odder - info@totalferie.dk

Generelle Bestemmelser

Copyright © 2005 - 2009 RelaXa ApS - All rights reserved